Energirenovering af bevaringsværdige rækkehuse

Nærum Huse er opført i 1944 og består af i alt 110 boliger med en blanding af gule og røde rækkehuse med egen have. Rækkehusene omtales som "dukkehusene" og står også på række som fine små perler i området. 

I boligafdelingen har beboerne medbestemmelse i forhold til det faste inventar og planløsningen med en ’Indret dig som du vil’-filosofi, hvilket har resulteret i en bred variation i planløsninger inden for samme ydre rammer.

Pålsson Arkitekter har udarbejdet en helhedsplan for fremtidssikringen af Nærumhuse med fokus på indeklima og komfort. Energirenoveringen  omfatter renovering af klimaskærmen, herunder tag, vinduer og udskiftning af karnapper, efterisolering af terrændæk, nye varmeinstallationer, lovliggørelse af udestuer m.m. Herudover er der udarbejdet en energihandlingsplan med udgangspunkt i DGNB-systemets overordnede bæredygtighedsdefinitioner. 

  • Opgavens art
    Renovering, helhedsplan
  • Type byggeri
    Rækkehuse
  • Beliggenhed
    Nærumgårdsvej m.fl., Nærum
  • Størrelse
    110 boliger
  • Bygherre
    Søllerød Almene Boligselskab v/ Boligkontoret Danmark
  • Rådgivning
    Totalrådgivning
  • Status
    Igangværende
  • Samarbejdspartner
    Ingeniør: DOMINIA A/S
Download PDF