Fremtidssikring af 91 rækkehuseHejrevangens Boligselskab afd. 5 og 6 er opført i slutningen af 1960’erne og start 70’erne og består af i alt 91 rækkehuse. Rækkehusene er alle i et plan med egen have, lille udhus og store, grønne fællesarealer. I boligafdelingen har beboerne medbestemmelse på boligens rammer med en ’Indret dig som du vil’ filosofi, hvilket giver en bred variation af tilbygninger og udestuer. Pålsson Arkitekter yder totalrådgivning i forbindelse med en større renovering, herunder udskiftning af tag – fra bølgeeternit til betontegl med fast undertag – inklusiv en omfattende asbestsanering. Det er tidstypisk for boliger af denne årgang, at skulle tage hensyn til miljøfarlige stoffer under en renovering. Hos Pålsson Arkitekter har vi mange års erfaring med disse sager og sætter vores viden og erfaring i spil i vores samarbejde med Hejrevangens Boligselskab, så både bygherre og beboere kan føle sig trygge igennem hele processen. De lette facadepartier med vinduer og døre udskiftes og facaden eftergås, herunder med forstærkninger til det nye tag. Beklædningen på de små skure i forhaverne skiftes, og tilsammen giver tiltagene afdelingen et arkitektonisk løft.
|
|