Energirenovering af ejendom fra 1960'erne

På Frederiksberg ligger ejendommen Bolvighus bygget i 1960’erne. Ejendommen er som så mange andre etagebyggerier fra den periode bygget med fladt tag, uisolerede, murede gavle og trævinduer med gammeldags termoruder. Det bærende system er i beton og synligt i facaden. Brystninger og øvrige vægge er opbygget i gasbeton. Foreningen ønskede dels nye vinduer med lavere energiforbrug samt støjreducerende effekt og dels en generel forbedring af ejendommens energiforbrug.

For at respektere ejendommens arkitektoniske udtryk valgtes en løsning, hvor søjle-/dragersystemet blev efterisoleret udvendigt og beklædt med en lys fiberbetonbeklædning. Vinduer og altandøre blev udskiftet til nye med bedre lyd- og
varmeisolerende egenskaber, og vinduesbrystninger blev isoleret og beklædt med en ny glas/aluminiumsbrystning. En varmetabsberegning for ejendommen før og efter energirenoveringen viste en besparelse for beboerne på armeregningen på over 30%.

  • Opgavens art
    Renovering
  • Type byggeri
    Etagebyggeri
  • Beliggenhed
    Bernhard Bangs Allé, Frederiksberg
  • Størrelse
    84 boliger
  • Bygherre
    EF Bolvighus
  • Rådgivning
    Totalrådgivning
  • Status
    Afleveret 2008
Download PDF