Fremtidssikring af Lindevangshave

Lindevangshave er en etageejendom opført i 1919 og er med sine 204 lejemål en af de største afdelinger hos AAB. Afdelingen byder på attraktive, ældre Frederiksberglejligheder og ligger smukt ud mod Lindevangsparken.

Renoveringsprojektet er udført over flere omgange og inkluderer etablering af nye badetårne, altaner, franske altaner og opgradering af gårdrum med ny beplantning og cykelskure med grønne tage. Det har skabt moderne boliger med tidssvarende badefaciliteter, private uderum på altanerne og en skøn udsigt ud i den fælles gård.

Pålsson Arkitekter har udarbejdet forslag til  lejlighedssammenlægninger og etablering af tilgængelighedsboliger med elevatortårne. Se også referencen for tagboliger i Lindevangshave, et skitseprojekt for udnyttelse af tagrummet. 

  • Opgavens art
    Renovering og ombygning
  • Type byggeri
    Etagebyggeri
  • Beliggenhed
    Peter Bangs Vej, Frederiksberg
  • Størrelse
    204 boliger, 90 altaner/franske altaner
  • Bygherre
    Boligforeningen AAB, afd. 11
  • Rådgivning
    Totalrådgivning
  • Status
    Afleveret 2014
  • Samarbejdspartner
    Ingeniør: Klaus Nielsen A/S
Download PDF