Nye omklædningsfaciliteter i Hvidovre

De nye omklædningsfaciliteter for Rosenhøj Boldklub placeres i forbindelse med eksisterende klubhus. Bygningen består overordnet af to seperate bygninger, der forbindes af en glasgang. Den ene bygning består af 4 nye omklædningsrum i to forskellige størrelser. I alle omklædningsrum har der været fokus på at skabe rum og plads til både omklædning og taktikmøder. Der etableres store spejle og flere opbevaringsmuligheder. Til hver omklædning er der koblet et forrum med adgang til toilet.

I den anden bygning er der et rengøringsrum og et Handicaptoilet/dommeromklædning med direkte adgang til glasgangen.
På modsatte side er der adgang til et trapperum, der fører til teknikrummet under taget. Herudover er der et bolddepot med integreret vaskesøjle under trappen.
På udearealerne omkring omklædningsfaciliteterne, etableres en rød teglbelægning på hele området, der opbrydes af grønne områder med frodig beplantning og plads til ophold.

  • Opgavens art
    Nybyg
  • Type byggeri
    Omklædningsrum
  • Beliggenhed
    Hvidovre
  • Størrelse
    285 m
  • Bygherre
    Hvidovre kommune
  • Rådgivning
    Totalrådgivning
  • Status
    Igangværende
  • Samarbejdspartner
    Ingeniør: Danakon
Download PDF