Nedrenovering og nye boliger i Himmelev
Det nye Egegårdsparken bliver en almen boligbebyggelse bestående af 51 gårdhavehuse og 28 etagerækkehuse. I Egegårdsparken nedrives alt til fundament, hvorefter nye boliger placeres på disse. Disse boliger varierer i kvadratmeter til at imødekomme alles ønsker.
Arkitekturen tager udgangspunkt i den klassiske danske boligs udformning ved vinkelrette møder og klassisk saddeltag. De kontrastfulde møder mellem tagmateriale og facademateriale, samt rytme og balance mellem vinduesformater, er med til at skabe en ny arkitektur der minder os om det nostalgiske liv og hjem vi kender fra villakvarterene, på elegant vis. Ved at indtænke den vante boligs udformning, men med Egegårdsparkens særegne karakter, sikres et elegant æstetisk resultat, der både afspejler Egegårdsparken og hjemmet.
Alle boliger er tegnet med eget skur integreret i arkitekturen i både udformningen og materialevalg. Skurenes fremspring ved indgangspartiet er med til, at skabe spil i facaden og i det lille landsbysamfund, ud mod stien. I Blok E er den anlagte udvendige trappe med til at skabe en lille terrasse på skuret nedenfor, samtidig med at skabe overdække for underboen, hvis skurer er placeret i deres respektive haver. Disse intime terrasser, er med til at skabe liv i den grønne lomme i gården, hvor børnene kan løbe og lege, mens forældrene kan sidde og nyde en kop kaffe, samtidig med at kunne holde øje med sine børn.
Der etableres pergola på havesiden af boligerne, som er med til at skabe sammenhæng mellem den vilde beplantning og hjemmet. Den valgfrie beplantning er med til at skabe en smuk, naturlig skygge til terrassen på de bedste sommerdage, mens den skaber en fin, æstetisk reference til hele Egegårdsparkens natur. Vores samlede hensigt er at sikre afdelingens boliger, hvor mange forskellige mennesker med forskelligt sammensatte husstande kan leve godt. Afdelingen fremtidssikres med bredt attraktive, betalelige boliger.
Stien i landskabet er belagt med perlegrus for at skabe stemning af et lille landsbyfællesskab, mens vejene er asfalteret for at danne naturlig, men tydelig, opdeling mellem kørearealer og gangarealer. Der er flere steder anlagt vild beplantning, for at skabe intime oaser mellem boligerne. Vild beplantning sikrer også mindre vedligeholdelse, bl.a. grundet de planter der er udvalgt til projektet. |
- Opgavens art
Nedrenovering og nybyg
- Type byggeri
1 etagers gårdhavehuse og 2 etagers rækkehuse
- Beliggenhed
Himmelev
- Størrelse
51 gårdhavehuse og 28 etagerækkehuse
- Bygherre
BOSJ
- Rådgivning
Totalentreprise, arkitektur- og landskabsydelser
- Status
Igangværende
- Samarbejdspartner
Total entreprenør: Enemærke og Petersen Ingeniør: Danakon
Download PDF |