Nye altaner på FrederiksbergAB Julius ligger på det ydre Frederiksberg, i et området domineret af store beboelsesejendomme, primært fra 1930'erne. Denne ejendom er en smuk ejendom med både et mindre antal små altaner og karnapper mod gaden og et roligt gårdmiljø i karréens indre. Lejlighederne er i varierende størrelser, men overvejende i god stand. Det har gennem længere tid været et ønske hos mange andelshavere at få altaner. For at undersøge om der er basis for at imødekomme dette ønske, blev Pålsson Arkitekter hyret til at udarbejde en analyse af de muligheder der måtte være, tegne forslag som grund for en prissætning og dermed også fremlægge forslaget på andelsboligforeningens generalforsamling i begyndelsen af 2018. I det fremlagte forslag arbejdes med en klassisk altanløsning, hvor værn og gulv er i hårdttræ og metallet i en grafitgrå farve, i øvrigt som naboejendommens altaner – som Pålsson Arkitekter også har projekteret. |
|