|
Pålsson Arkitekter har, med Wissenberg som underrådgiver, vundet totalrådgivning på renovering af badeværelser i de to afdelinger Boelholm I og II, Stenløse-Ølstykke Boligforening. Afdelingerne er opført i henholdsvis 1974 og 1978 og består tilsammen af 218 gårdhuse med hver sin lille have. De eksisterende badeværelser er fra da bebyggelsen blev opført og skal gennemgå en komplet renovering så de nuværende problemer med fugt, kolde vægge og skimmel bliver løst. Pålsson Arkitekter har i 2010 udført totalrådgivning i forbindelse med istandsættelse og forbedring af de to afdelinger med fokus på en generel energioptiomering og mere miljøvenlige energikilder.
|



