Vi har de seneste måneder budt velkommen til fire nye medarbejdere på tegnestuen. To af dem nåede at starte inden covid-19 sendte os alle hjem, og to har vi budt velkommen på afstand, igennem fælles videomøder.

Vi siger velkommen tilbage til Ulrik Blad, bygningskonstruktør, som har været hos Pålsson Arkitekter for nogle år siden og nu er vendt tilbage til os som projektleder. Mads Martinussen er vores nye bygningskonstruktør praktikant, som allerede er en godt integreret del af tegnestuen.

Vi har i denne måned sagt velkommen (på afstand) til Zekeriyya Erdem og Martin Brygger. Zekeriyya er bygningskonstruktør, projektleder og sikkerhedskoordinator og Martin er bygningskonstruktør og Master i Bygningsfysik, med en baggrund som bygningssnedker.

Vi glæder os alle til igen at kunne samles på tegnestuen og rigtig kunne byde velkommen til vores nye kolleger. De kan alle fire findes under ”kontakt os” - og billeder er på vej, lige så snart vi alle må mødes igen.