Pålsson Arkitekter søger tilbudsansvarlig

Pålsson Arkitekter søger en tilbudsansvarlig med stærke kommunikative evner, der kan planlægge, drive og udvikle vores tilbuds- processer på tegnestuen. Du vil få ansvaret for udarbejdelse af prækvalifikationsmateriale samt opsætning og formulering af tilbud for større rådgivningsopgaver inden for renovering og nybyggeri. Herudover byder rollen på koordinering af baggrundsmateriale, overvågning af udbudstjenester, tæt dialog med interne fagpersoner, der bidrager med faglige inputs, samt andre kommunikative opgaver på tegnestuen. Du vil i høj grad have mulighed for at forme rollen, og vil med et tæt samarbejde med ledelsen få en central rolle på tegnestuen med en stor kontaktflade både internt og eksternt. 

Din profil
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse inden for byggeri og/eller kommunikation og har relevant erfaring fra rådgiver- og/eller entreprenørvirksomhed. Du har gerne erfaring med, eller kendskab til, tilbudsgivning og deltagelse ved EU-udbud og har stor interesse for byggeprocesser. Du er skarp til at skrive og formår at formulere tekster med et enkelt og tydeligt greb, der fanger modtageren. Du opfanger det, der står mellem linjerne i udbudsmaterialer, og evner at skabe tydelig rød tråd i tilbudsbesvarelser. Herudover har du flair for det grafiske og kan skabe flotte og enkle illustrationer og layout. Du formår at planlægge
din tid, overholde deadlines og har evnen til at få tingene til at ske gennem dit drive og din måde at være på. Vi anvender forskellige grafiske programmer som InDesign, Illustrator, Photoshop m.fl.

Ansvarsområder og opgaver:
- Udarbejdelse af materiale i forbindelse med prækvalifikationer
- Planlægge og udarbejde tilbudsmateriale for de rådgiveropgaver tegnestuen byder ind på
- Skabe og designe flotte layouts og grafiske illustrationer m.v.
- Udbygge og vedligeholde tegnestuens skabeloner for CV’er, referencer og kompetencer
- Medvirke ved indgåelse af aftaler om teamdannelser, samarbejdsaftaler m.v.
- Overvåge og vurdere leads og udbudstjenester og koordinere i forhold til deadlines
- Andre kommunikationsopgaver

Vi tilbyder
Vi tilbyder et spændende job i en ambitiøs virksomhed med et motiverende arbejdsmiljø. Du får stor indflydelse på dit eget felt og får gode muligheder for at udvikle dig, både fagligt og personligt. Vores team består af 20 dygtige arkitekter, konstruktører og tekniske designere, alle dedikerede med en professionel og ambitiøs tilgang til deres virke. Vi har et særligt fællesskab, hvor det sociale og arbejdsglæde vægtes højt og hvor dygtiggørelse, sparring og vidensdeling er en stor del af vores tilgang. Vi har frokostordning, tager på inspirationsture, holder fredagsbarer og flere årlige firmaarrangementer og har en lille badmintonklub, der mødes 1 gang om ugen.

Vil du være en del af Pålsson Arkitekter?
Lyder ovenstående interessant, så send din ansøgning til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. mærket 'Tilbudsansvarlig'.
Vi holder løbende samtaler, så tøv ikke med at fremsende. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte adm. direktør Søren Holck-Christiansen på mobil 24213685 eller via mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

Vi ser frem til at høre fra dig!

 

Download jobopslag som pdf her