I forbindelse med aflæggelse af årsregnskabet 2018, indtræder nuværende projektchef Jan Højriis Frandsen som ny partner og tegnestuechef hos Pålsson Arkitekter.

Jan er uddannet arkitekt cand. arch. og Byggeøkonom og har et indgående kendskab til tegnestuens virke og kerneområder. Jan kom til tegnestuen i 2012 og indtrædelsen sker efter en årrække, først som projektleder og senest som projektchef med deltagelse i den daglige ledelse af tegnestuen. Jan vil i samarbejde med administrerende direktør Søren Holck-Christiansen fortsætte med at sikre tegnestuens positive vækst og udvide vores værdifulde forbindelser til nuværende og fremtidige kunder, samarbejdspartnere og netværk.

Vores nuværende partner og tegnestuechef Mads Stage Mølgaard, har valgt at træde ud af ledelsen og ejerkredsen. Mads har to små piger, og beslutningen skyldes et ønske om at flytte tilbage til Jylland og opprioritere familienetværket i og omkring Vejle. Mads fortsætter på tegnestuen frem til sommer. Tegnestuen ønsker Mads al held og lykke med fremtiden i det Jyske.