Pålsson Arkitekter har med Enemærke & Petersen, som totalentreprenør, Landskabsarkitekterne Roskilde og Danakon vundet renovering af FSB Portugalsgade.

Afdelingen er opført i 1993 og omfatter 98 boliger. Bebyggelsen er i 3- og 4 etager fordelt på 7 blokke og omfatter både familieboliger og ældreboliger.

Renoveringsarbejdet omfatter vinduesudskiftninger, opgradering af facader og altaner, tætning af tag og sokkel, udskiftning af køkken og bad, etablering af fælleslokale og opgradering af udearealer.