Totalrenovering på Østerbrogade

Ejendommen Østerbrogade 125 blev opført i 1963, som en funktionalistisk tidstypisk bygning. Facaden var oprindeligt beklædt med teglskaller hvor gårdfacaden står i beton. Brystningerne er muret og vinduespartier mod Østerbrogade læses som vinduesbånd, blot afbrudt af betonsøjler. i 1989 blev bygningen total istandsat, med facadebeklædning af metalkassetter. Der blev efterisoleret indvendigt med polysterenplader og vinduerne, de originale ståramme vinduer fra 1963, skiftet til glas af termoglas. De nuværende lejere er udfordret af ringe indeklima, med kulde- og trækgener.

Renovering af facaden mod Østerbrogade, sker med respekt for den tid og stil kontorbygningen oprindeligt er opført i. Her er ambitionen at forbinde den originale funktionalistiske stil og rytme med facadematerialet tombaks naturlige spil der kun bliver smukkere med alderen. Facaden skal opbygges traditionelt med markante stående false horisontalt og vertikalt med bånd på over- og underside af vinduesrækken. Falsene og båndene vil give et harmonisk spil og et klassisk udtryk til facaden. 
Stueplan og 5. sal markeres ved tilbagetrækning og vil fremstå med færre false og bånd end fra 1-4 sal. Tilbagetrækningen vil giver dybde og et hierarki på en forholdsvis flad facade.

Facaden mod Østerbrogade efterisoleres delvist udvendigt, og får en beklædning i forpatineret Tombak med stående false, mens facaderne mod gården efterisoleres med en to-trins stopuds-opbygning.

Den kultiverede, stramt grafiske stemning føres fra gadefacaden med ind i foyeren, ved at tombak-beklædningen fortsætter ind til elevatoren. På 2. og 3. sal udskiftes betonvæg med brandklassificeret glasparti, så der gives lys og værdighed til ankomsten til lejemålene fra elevator og trappe. Lejemålene har en skarp grafisk kvalitet, der præges af de åbne rum, hvor dagslys får lov til at trænge gennem bygningen fra begge sider. Lokalerne bærer et eksklusivt præg af dæmpet lyd, maksimalt dagslys, og smukke materialer der patinerer smukt. Rumhøjden er maksimeret, så de rå T-bjælker i beton kan træde frem og danne en takt i rumforløbet. Under bjælkerne løber synlige ventilationskanaler, og mellem bjælker monteres sortmalede akustiklameller.

Den langsgående, bærende betonskive får lov at stå rå og ubehandlet, og brydes kun partielt af grønne vægge, der bidrager positivt til indeklima og trivsel i rummene.
Gulvene har betonlook, men udføres i støbegummi, som er et slidstærkt materiale, der dels bidrager til at dæmpe trinlyd, og dels ikke revner, som man ellers ser det ved gulve af beton.

Nedrenovering og nye boliger i Himmelev

Det nye Egegårdsparken bliver en almen boligbebyggelse bestående af 51 gårdhavehuse og 28 etagerækkehuse.
I Egegårdsparken nedrives alt til fundament, hvorefter nye boliger placeres på disse. Disse boliger varierer i kvadratmeter til at imødekomme alles ønsker.

Arkitekturen tager udgangspunkt i den klassiske danske boligs udformning ved vinkelrette møder og klassisk saddeltag. De kontrastfulde møder mellem tagmateriale og facademateriale, samt rytme og balance mellem vinduesformater, er med til at skabe en ny arkitektur der minder os om det nostalgiske liv og hjem vi kender fra villakvarterene, på elegant vis. Ved at indtænke den vante boligs udformning, men med Egegårdsparkens særegne karakter, sikres et elegant æstetisk resultat, der både afspejler Egegårdsparken og hjemmet.

Alle boliger er tegnet med eget skur integreret i arkitekturen i både udformningen og materialevalg.
Skurenes fremspring ved indgangspartiet er med til, at skabe spil i facaden og i det lille landsbysamfund, ud mod stien. I Blok E er den anlagte udvendige trappe med til at skabe en lille terrasse på skuret nedenfor, samtidig med at skabe overdække for underboen, hvis skurer er placeret i deres respektive haver. Disse intime terrasser, er med til at skabe liv i den grønne lomme i gården, hvor børnene kan løbe og lege, mens forældrene kan sidde og nyde en kop kaffe, samtidig med at kunne holde øje med sine børn.

Der etableres pergola på havesiden af boligerne, som er med til at skabe sammenhæng mellem den vilde beplantning og hjemmet. Den valgfrie beplantning er med til at skabe en smuk, naturlig skygge til terrassen på de bedste sommerdage, mens den skaber en fin, æstetisk reference til hele Egegårdsparkens natur. Vores samlede hensigt er at sikre afdelingens boliger, hvor mange forskellige mennesker med forskelligt sammensatte husstande kan leve godt. Afdelingen fremtidssikres med bredt attraktive, betalelige boliger.

Stien i landskabet er belagt med perlegrus for at skabe stemning af et lille landsbyfællesskab, mens vejene er asfalteret for at danne naturlig, men tydelig, opdeling mellem kørearealer og gangarealer. Der er flere steder anlagt vild beplantning, for at skabe intime oaser mellem boligerne. Vild beplantning sikrer også mindre vedligeholdelse, bl.a. grundet de planter der er udvalgt til projektet.

Modulbyggeri i Albertslund

Galgebakken er opført 1972-74 i det nordlige Albertslund, tæt ved Vestskoven og består af i alt 644 boliger fordelt på gårdhuse, rækkehuse og etværelses boliger. Boligområdet sætter stor fokus på beplantningen og gør en dyd ud af dets grønne friareal. Galgebakken er en tæt-lav boligform med oplæg til fællesskab mellem beboerne. Selve bebyggelsen er opført i brun beton med tilslag af bornholmsk granit og lette facader af malet eternit.

Den nye del af Galgebakken bliver en almen boligbebyggelse bestående af 58 nye modul-rækkehuse, som indgår i en del af en stor ny helhedsplan, som bliver danmarks største renovering. Alle boliger er udført som tilgængelighedsboliger der er indrettet til at tilgodese alle brugere. Et modul kan være til den enlige forsørger, mens det er muligt at sammensætte modulerne, således to moduler bliver en funktionel 3-værelses bolig.   

For også at indtænke bæredygtighed ind i selve byggefasen, anvendes de eksisterende fundamenter i stedet for at rive ned og anlægge nyt. Disse rækkehuse bliver bygget på en fabrik i Glostrup, hvorefter de monteres på eksisterende fundamenter fra tidligere boliger.

Projektet skal bibevare Galgebakkens fokus på naturens indtagelse af boligområdet, samt tage hensyn til det helt særlige sociale fællesskab blandt Galgebakkens beboere.
Der er i udformningen og materialevalget arbejdet med at skabe sammenhæng på tværs af den nye og den eksisterende arkitektur, hvilket skaber en visuel samhørighed og en helstøbt orientering mod fællesskab.  

Vores opgave har været at projektere og byggeteknisk bearbejde bygbarheden for elementerne herunder hvordan man sammenbygger modulbyggeri med noget eksisterende, i dette tilfælde fundamentet fra de tidligere boliger.
Arbejdets udfordringer har ligeledes bestået i at lydisolere ved sammenkoblingen af modulbyggeriet på det eksisterende fundament, og sikre at det eksisterende fundaments bæreevne er stærk nok.

Nye omklædningsfaciliteter i Hvidovre

De nye omklædningsfaciliteter for Rosenhøj Boldklub placeres i forbindelse med eksisterende klubhus. Bygningen består overordnet af to seperate bygninger, der forbindes af en glasgang. Den ene bygning består af 4 nye omklædningsrum i to forskellige størrelser. I alle omklædningsrum har der været fokus på at skabe rum og plads til både omklædning og taktikmøder. Der etableres store spejle og flere opbevaringsmuligheder. Til hver omklædning er der koblet et forrum med adgang til toilet.

I den anden bygning er der et rengøringsrum og et Handicaptoilet/dommeromklædning med direkte adgang til glasgangen.
På modsatte side er der adgang til et trapperum, der fører til teknikrummet under taget. Herudover er der et bolddepot med integreret vaskesøjle under trappen.
På udearealerne omkring omklædningsfaciliteterne, etableres en rød teglbelægning på hele området, der opbrydes af grønne områder med frodig beplantning og plads til ophold.